Hvor meget får man i sygedagpenge i 2026?

Sygedagpenge er højst 5.085 kr. om ugen eller 137,43 kr. i timen før skat i 2026. Beløbet beregnes ud fra din timeløn og dit timetal i de seneste 3 måneder.

Hvor længe kan man få sygedagpenge?

Som hovedregel i 22 uger inden for 9 måneder. Arbejdsgiverperioden på de første 30 kalenderdage tæller ikke med. Perioden kan forlænges, fx hvis du er under lægebehandling eller har en alvorlig sygdom.

Hvem betaler sygedagpenge de første 30 dage?

Arbejdsgiveren betaler de første 30 kalenderdage, hvis du har været ansat uafbrudt de seneste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer i perioden. Derefter overtager kommunen.

Hvad er beskæftigelseskravet for sygedagpenge fra kommunen?

Du skal blandt andet have arbejdet mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder og mindst 40 timer i hver af mindst 5 af månederne. Du kan også opfylde kravet, hvis du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Får jeg løn eller sygedagpenge, når jeg er syg?

Er du funktionær, har du som udgangspunkt ret til løn under sygdom, og arbejdsgiveren får sygedagpengene som refusion. Er du ikke funktionær, afhænger det af din overenskomst eller kontrakt.

Sygedagpenge 2026: hvem får dem, hvor længe og hvor meget?

Sygedagpenge 2026: højst 5.085 kr. om ugen. Se beskæftigelseskravet, arbejdsgiverperioden på 30 dage og reglen om 22 uger inden for 9 måneder.

Sygedagpenge er en ydelse, du kan få, hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom og ikke får fuld løn under sygdommen. I 2026 kan du højst få 5.085 kr. om ugen (137,43 kr. i timen) før skat. Arbejdsgiveren betaler de første 30 kalenderdage, derefter kommunen. Som hovedregel kan du få sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder, men perioden kan forlænges.

Er du funktionær eller har ret til løn under sygdom efter din overenskomst, får du din løn, og så er det arbejdsgiveren, der får sygedagpengene som refusion. Tallene nedenfor er tjekket mod sygedagpengeloven og borger.dk.

Hvem kan få sygedagpenge?

Du skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og opfylde et beskæftigelseskrav. Kravet er forskelligt, alt efter hvem der betaler:

Sygedagpenge fra arbejdsgiveren (de første 30 kalenderdage) kræver, at du på første fraværsdag:

har været ansat uafbrudt hos arbejdsgiveren de seneste 8 uger, og
har arbejdet mindst 74 timer i den periode.

Sygedagpenge fra kommunen kræver blandt andet, at du:

er i beskæftigelse og har arbejdet mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder – og mindst 40 timer i hver af mindst 5 af månederne, eller
ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg, eller
inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Der er særlige regler for fx elever i lønnet praktik, fleksjob og selvstændige.

Hvor meget kan du få?

Sygedagpengene beregnes ud fra din timeløn og dit timetal i de seneste 3 måneder før sygdommen – men med et loft:

| 2026 | Højeste sygedagpenge | |---|---| | Pr. uge | 5.085 kr. | | Pr. time | 137,43 kr. |

Beløbet er før skat og reguleres hvert år. Har du en høj løn, dækker sygedagpengene derfor kun en del af din indkomst.

Hvor længe kan du få sygedagpenge?

Udbetalingen stopper som hovedregel, når du har fået sygedagpenge eller løn under sygdom i mere end 22 uger inden for de seneste 9 måneder. Arbejdsgiverperioden på de første 30 kalenderdage tæller ikke med i de 22 uger. Inden udbetalingen stopper, skal kommunen revurdere din sag.

Perioden kan forlænges, blandt andet hvis:

det er overvejende sandsynligt, at en revalidering kan bringe dig tilbage i arbejde
du er under eller venter på lægebehandling, og du forventes at kunne arbejde igen inden for 134 uger
din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
en læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom
der er rejst en arbejdsskadesag, eller du har søgt førtidspension.

Er du stadig syg, og kan perioden ikke forlænges, har du efter de nuværende regler ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Et politisk flertal har aftalt en reform, hvor jobafklaringsforløbet afskaffes og erstattes af en ny sygedagpengesats. Lovforslaget står på Beskæftigelsesministeriets lovprogram for 2026/27, så tjek de gældende regler hos din kommune.

Sygedagpenge eller løn under sygdom?

| | Løn under sygdom | Sygedagpenge | |---|---|---| | Hvem betaler | Arbejdsgiveren | Arbejdsgiveren de første 30 dage, derefter kommunen | | Retsgrundlag | Funktionærloven, overenskomst eller kontrakt | Sygedagpengeloven | | Beløb | Din sædvanlige løn | Beregnet ud fra din løn, med loft |

Som funktionær har du som udgangspunkt ret til løn under sygdom. Er du ikke funktionær, afhænger det af din overenskomst eller kontrakt.

Hvad skal du gøre, når du bliver syg?

Meld dig syg til din arbejdsgiver efter arbejdspladsens regler – ifølge borger.dk som udgangspunkt senest 2 timer efter, at din arbejdstid er begyndt.
Arbejdsgiveren anmelder sygefraværet til kommunen, inden der er gået 5 uger fra første sygedag.
Udfyld kommunens oplysningsskema – som udgangspunkt senest 8 dage efter, at kommunen har sendt det.
Deltag i opfølgningen. Kommunen kan stoppe udbetalingen, hvis du ikke medvirker uden en rimelig grund.

Får du ikke brev fra kommunen, fordi din arbejdsgiver ikke har anmeldt fraværet, har du ifølge borger.dk 3 uger til selv at kontakte kommunen og søge.

Hvad kan en fagforening hjælpe med?

Lange sygdomsforløb kan blive komplicerede – især hvis kommunen og du er uenige om din arbejdsevne, eller hvis arbejdsgiveren vil opsige dig. En fagforening kan være bisidder ved samtaler, hjælpe med klager og vurdere, om fx 120-dages-reglen bliver brugt korrekt. Du kan sammenligne fagforeninger eller spørge vores AI-vejleder.

Artiklen er generel vejledning. Reglerne om sygedagpenge er under ændring – tjek altid de aktuelle regler og satser hos din kommune eller på borger.dk.