Sygemelding: Reglerne fra første sygedag til raskmelding

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver så hurtigt som muligt og senest inden for den frist, der står i din ansættelseskontrakt eller virksomhedens personalehåndbog – ofte før normal mødetid. Du har som udgangspunkt ikke pligt til at oplyse hvad du fejler, kun at du er syg og forhindret i at arbejde. Hvor meget du får i løn under sygdom, og hvornår du skal raskmelde dig, afhænger af om du er funktionær, om du er dækket af en overenskomst, og hvor længe sygdommen varer.

Sygemelding regler: hvordan og hvornår skal du melde dig syg?

Der findes ingen generel lovregel, der fastsætter et præcist klokkeslæt for sygemelding. I stedet er det den enkelte arbejdsplads' regler – typisk beskrevet i ansættelseskontrakten, personalehåndbogen eller en overenskomst – der afgør, hvornår og hvordan du skal melde dig syg.

Som hovedregel gælder:

• Du skal melde dig syg hurtigst muligt og inden du skulle være mødt på arbejde.
• Du skal typisk kontakte din nærmeste leder direkte – ikke bare en kollega – medmindre andet er aftalt.
• Du har ikke pligt til at oplyse en diagnose. Det er nok at sige, at du er syg.
• Overholder du ikke varslingsfristen uden rimelig grund, kan det i yderste konsekvens få ansættelsesretlige konsekvenser.

Tjek altid din kontrakt eller spørg din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl om de konkrete regler på din arbejdsplads.

Løn under sygdom: hvad har du ret til?

Retten til løn under sygdom afhænger af, om du er funktionær, om du er omfattet af en overenskomst, og om du i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge.

Funktionærer har efter funktionærloven ret til fuld løn under sygdom, så længe ansættelsen består – arbejdsgiveren får til gengæld refusion fra kommunen i form af sygedagpenge, når betingelserne er opfyldt. Det er altså ikke sygedagpengereglerne, der afgør om du får løn som funktionær, men ansættelsesforholdet.

Ikke-funktionærer uden overenskomst har ikke nødvendigvis krav på løn under sygdom fra arbejdsgiveren. Her er det sygedagpenge fra kommunen, der typisk træder i stedet – forudsat at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Er du dækket af en overenskomst, kan den give bedre vilkår end loven – for eksempel fuld løn under sygdom i en periode, selvom du ikke er funktionær. Det er en af de konkrete fordele ved overenskomstdækning, som det er værd at kende, når du sammenligner fagforeninger.

Sygedagpenge – hvad kan du få, hvis arbejdsgiver ikke betaler fuld løn?

Får du ikke fuld løn under sygdom, kan du som lønmodtager have ret til sygedagpenge. For 2026 gælder:

• Sygedagpenge udgør højst 5.085 kr. om ugen og højst 137,43 kr. i timen (2026), jf. borger.dk. Tjek den aktuelle sats, før du regner videre.
• For at få sygedagpenge fra kommunen skal du som udgangspunkt opfylde et beskæftigelseskrav på 240 timer inden for de seneste 6 måneder, med mindst 40 timer i 5 af de 6 måneder (2026), jf. retsinformation.dk. Der findes alternative veje ind i ordningen, blandt andet for nyuddannede og tidligere dagpengemodtagere.
• De første 30 kalenderdage af et sygefravær er det som udgangspunkt arbejdsgiveren, der har forpligtelsen (arbejdsgiverperioden), hvis du har været ansat uafbrudt i mindst 8 uger og arbejdet mindst 74 timer, jf. sygedagpengeloven (2026).

Er du ledig og modtager dagpenge, er det a-kassen, der er din indgang til systemet ved sygdom – på vores søstersite a-kasse.ai kan du læse mere om, hvordan dagpenge og sygdom hænger sammen.

Hvor længe kan du være sygemeldt?

Sygedagpenge fra kommunen er som udgangspunkt tidsbegrænsede. Efter 22 uger inden for en periode på 9 måneder skal din sag revurderes af kommunen, jf. sygedagpengeloven § 24 (2026). Der findes forlængelsesmuligheder i loven, blandt andet hvis det er sandsynligt, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for en rimelig periode, eller hvis du er i et afklaringsforløb.

Det er vigtigt at være opmærksom på denne frist, fordi den kan have betydning for, om din sygedagpenge-udbetaling fortsætter, stoppes eller overgår til en anden ydelse. Kommunen har pligt til løbende at følge op på din sag – typisk gennem opfølgningssamtaler.

Hvad er en mulighedserklæring, og hvornår bruges den?

En mulighedserklæring er et redskab, din arbejdsgiver kan bede dig medvirke til at udarbejde, når du er sygemeldt. Formålet er at afklare, om og hvordan du kan arbejde helt eller delvist på trods af sygdommen – for eksempel med skånehensyn, nedsat tid eller ændrede opgaver.

Erklæringen udarbejdes i et samarbejde mellem dig, din arbejdsgiver og typisk din læge, og den er tænkt som et dialogredskab, der skal understøtte en hurtigere og mere skånsom tilbagevenden til arbejdet – ikke som et kontrolredskab i sig selv. Reglerne om, hvornår og hvor ofte en mulighedserklæring kan kræves, kan være lidt tekniske, så er du i tvivl om din konkrete situation, er det en god idé at kontakte din fagforening eller tillidsrepræsentant, før du underskriver noget.

Raskmelding: hvad skal du gøre, når du er klar til at vende tilbage?

Når du bliver rask, skal du raskmelde dig til din arbejdsgiver efter samme principper som ved sygemeldingen – altså typisk hurtigst muligt og efter de retningslinjer, der gælder på din arbejdsplads.

Nogle forhold, du bør være opmærksom på ved raskmelding:

• Du kan som udgangspunkt selv vurdere, hvornår du er rask nok til at genoptage arbejdet, medmindre der er lavet særlige aftaler om gradvis tilbagevenden eller delvis raskmelding.
• Har du været sygemeldt i en længere periode og modtaget sygedagpenge, skal kommunen typisk orienteres om raskmeldingen, så udbetalingen stoppes korrekt.
• Er du kommet gradvist tilbage – for eksempel på nedsat tid – er det vigtigt at få præciseret, om du er delvist sygemeldt eller fuldt raskmeldt, da det har betydning for både løn og eventuel fortsat sygedagpengeret.

Hvad hvis du bliver syg under din ferie?

Bliver du syg, mens du holder ferie, har du efter ferieloven ret til erstatningsferie, når du har haft i alt 5 sygedage under ferie inden for samme ferieår, og sygdommen er dokumenteret med lægelig dokumentation (2026), jf. retsinformation.dk. Er du allerede syg, inden ferien starter, har du ikke pligt til at påbegynde ferien. Du kan læse mere om feriereglerne generelt i vores guides til arbejdslivet.

Hvorfor er overenskomst og fagforening relevant ved sygdom?

Sygdom er et af de områder, hvor forskellen mellem lovens minimum og en god overenskomst kan mærkes direkte på lønsedlen – for eksempel i form af fuld løn under sygdom for medarbejdere, der ellers ikke ville være funktionærer. Samtidig kan en fagforening hjælpe dig med at forstå dine konkrete rettigheder, tjekke om din arbejdsgiver følger reglerne om mulighedserklæring og beskæftigelseskrav korrekt, og bistå dig i en eventuel sag om opsigelse på grund af sygdom.

Hvis du er i tvivl om, hvad din nuværende fagforening egentlig dækker ved sygdom – eller om en anden løsning passer bedre til din situation – kan du bruge vores AI-vejleder til at få et overblik på få minutter, helt uden at det koster dig noget eller forpligter dig til noget.

Disclaimer: Denne artikel er vejledende og generel. Din konkrete ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst kan indeholde regler, der afviger fra det, der er beskrevet her – tjek derfor altid dine egne forhold, eller spørg din fagforening.