Funktionærloven: Er du omfattet, og hvad giver den dig?

Du er omfattet af funktionærloven, hvis du arbejder gennemsnitligt mere end 8 timer om ugen og dit arbejde fx er kontor- og handelsarbejde, teknisk eller klinisk bistand eller ledelse af andres arbejde. Loven giver dig blandt andet et opsigelsesvarsel, der stiger fra 1 til 6 måneder med din anciennitet, ret til løn under sygdom, godtgørelse ved usaglig opsigelse og en fratrædelsesgodtgørelse efter 12 eller 17 års ansættelse.

Funktionærloven gælder, uanset om din arbejdsplads har overenskomst. Nedenfor kan du først teste, om du er omfattet, og derefter se, hvad loven konkret giver dig. Alle tal er tjekket mod lovteksten på retsinformation.dk (se kilderne nederst).

Hvem er omfattet af funktionærloven?

Det er arbejdets indhold, ikke din titel, der afgør, om du er funktionær. Loven nævner fire grupper:

• Handels- og kontormedhjælpere – arbejde med køb og salg, kontorarbejde eller lagerekspedition, der kan sidestilles hermed.
• Teknisk eller klinisk bistand – så længe arbejdet ikke er håndværks- eller fabriksmæssigt.
• Ledere og arbejdsledere – hvis dit arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i at lede eller føre tilsyn med andres arbejde på arbejdsgiverens vegne.
• Blandede job – hvis dit arbejde overvejende er af de to første typer.

Derudover skal to betingelser være opfyldt:

1. Du skal arbejde gennemsnitligt mere end 8 timer om ugen for arbejdsgiveren.
2. Du skal være i en tjenestestilling, altså arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner.

Hvem er ikke omfattet?

Håndværkere, produktionsmedarbejdere og andre med overvejende manuelt arbejde er som udgangspunkt ikke funktionærer. Mange får dog tilsvarende vilkår gennem en overenskomst, eller fordi kontrakten siger, at de er ansat "på funktionærlignende vilkår". Så er det kontrakten eller overenskomsten, der afgør, hvad du har ret til.

Selvtest: er du funktionær?

1. Er dit arbejde overvejende kontor, handel, teknisk/klinisk bistand eller ledelse?
2. Arbejder du i gennemsnit mere end 8 timer om ugen hos arbejdsgiveren?
3. Arbejder du efter arbejdsgiverens instruktioner (og ikke som selvstændig)?

Svarer du ja til alle tre, er du som udgangspunkt omfattet. Står der i din kontrakt, at funktionærloven gælder, er du det under alle omstændigheder efter aftale.

Opsigelsesvarsel: det har du krav på

Når arbejdsgiveren siger dig op, afhænger varslet af, hvor længe du har været ansat. Varslet løber altid til fratræden ved udgangen af en måned.

| Ansættelsestid | Arbejdsgiverens varsel | |---|---| | De første 6 måneder | 1 måned | | Efter 6 måneder | 3 måneder | | Efter 3 år | 4 måneder | | Efter 6 år | 5 måneder | | Efter 9 år | 6 måneder |

Fordi varslet regnes til fratræden, er det i praksis din ansættelsestid på fratrædelsesdagen, der afgør trinnet. Derfor regner man normalt med, at en opsigelse med 3 måneders varsel skal gives inden 2 år og 9 måneders ansættelse – ellers når du op på 4 måneder.

Andre regler i § 2:

• Prøvetid: Er det aftalt, at du er ansat på prøve, og har ansættelsen ikke varet over 3 måneder, kan arbejdsgiveren opsige dig med 14 dages varsel.
• Når du selv siger op: Dit varsel er 1 måned til udgangen af en måned – uanset anciennitet. Et længere varsel for dig kræver en skriftlig aftale, hvor arbejdsgiverens varsel forlænges tilsvarende.
• Skriftlighed: Opsigelsen skal gives skriftligt senest den sidste dag i måneden, før varslet begynder at løbe.
• Begrundelse: Beder du om det, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse, hvorfor du er blevet opsagt.

Du har krav på din løn i hele opsigelsesperioden – også hvis du bliver fritstillet. Får du nyt job, mens du er fritstillet, kan det påvirke, hvad den gamle arbejdsgiver skal betale, så få det tjekket, før du indgår en aftale.

Godtgørelse ved usaglig opsigelse (§ 2 b)

Har du været ansat uafbrudt i mindst 1 år, og er opsigelsen ikke rimeligt begrundet i dine eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Beløbet fastsættes ud fra din ansættelsestid og sagens omstændigheder, men har et loft:

| Din situation ved opsigelsen | Højeste godtgørelse | |---|---| | Hovedregel | Løn for halvdelen af dit opsigelsesvarsel | | Du er fyldt 30 år | Op til 3 måneders løn | | Mindst 10 års ansættelse | Op til 4 måneders løn | | Mindst 15 års ansættelse | Op til 6 måneders løn |

Reglerne gælder også, hvis du bliver bortvist uden grund. Om en opsigelse er usaglig, er altid en konkret vurdering – her er det en klar fordel at have en fagforening, der kan føre sagen.

Fratrædelsesgodtgørelse efter 12 eller 17 år (§ 2 a)

Har du været uafbrudt ansat i samme virksomhed i 12 eller 17 år, og bliver du opsagt, skal arbejdsgiveren betale et beløb svarende til 1 eller 3 måneders løn, når du fratræder:

• Efter 12 års ansættelse: 1 måneds løn
• Efter 17 års ansættelse: 3 måneders løn

Fratrædelsesgodtgørelsen kommer oveni din løn i opsigelsesperioden, og den gælder uanset om opsigelsen er saglig. Den gælder også ved uberettiget bortvisning. Mange tror fejlagtigt, at der også er et trin ved 15 år – det er der ikke i § 2 a. De 15 år hører til reglen om usaglig opsigelse ovenfor.

Løn under sygdom og 120-dages-reglen

Bliver du syg og kan ikke arbejde, er det efter § 5 lovligt forfald. Som funktionær har du derfor som udgangspunkt ret til din løn under sygdom. Undtagelsen er, hvis du selv har pådraget dig sygdommen med forsæt eller grov uagtsomhed, eller hvis du har fortiet en sygdom, da du blev ansat.

120-dages-reglen gælder kun, hvis den står i din skriftlige kontrakt. Så kan arbejdsgiveren opsige dig med 1 måneds varsel, når du har fået løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Opsigelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af den 120. sygedag og mens du stadig er syg. Læs mere i vores gennemgang af 120-dages-reglen.

Funktionærloven og overenskomst

Funktionærloven er et minimum. En overenskomst eller din kontrakt kan give dig bedre vilkår – fx længere varsel eller flere fridage – men loven kan ikke fraviges til ugunst for dig.

| Emne | Funktionærloven | Overenskomst/kontrakt | |---|---|---| | Opsigelsesvarsel | 1–6 måneder efter anciennitet | Kan være længere | | Løn under sygdom | Ja, som udgangspunkt | Kan give mere, fx ved barns sygdom | | Fratrædelsesgodtgørelse | 1 eller 3 måneders løn efter 12/17 år | Kan supplere | | Pension | Ikke reguleret | Ofte reguleret her |

Er du i tvivl om, hvad din overenskomst giver dig oveni, kan du læse om du er dækket af en overenskomst.

Hvad kan en fagforening hjælpe med?

Funktionærloven gælder, uanset om du er medlem af en fagforening. Men når det bliver konkret, er det fagforeningen, der typisk:

• vurderer, om en opsigelse er usaglig, og fører sagen
• regner dit korrekte varsel og eventuelle godtgørelser ud
• gennemgår en fratrædelsesaftale, før du skriver under
• rådgiver, hvis 120-dages-reglen bliver brugt over for dig.

Fagforeninger har meget forskellig pris og juridisk hjælp. Du kan sammenligne fagforeninger eller spørge vores AI-vejleder, hvilken der passer til dit fag.

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Din kontrakt eller overenskomst kan give dig bedre vilkår end loven.